Min søn Bertel…. Han er nu en dejlig, dejlig dreng=:) Og glad for sin søster Liv! En dejlig, dejlig pige=:)
Nå, men det jeg egentlig lige kom fra….Bertel er lidt af en sangfugl……Han elsker at synge! Måske fordi jeg godt kan lide det, og ikke er bange for at synge, selv i det fri, selvom jeg ikke aner, om det lyder godt eller ej. Det føles godt….
Nå, men det kan være “Se den lille kattekilling”, “Lille Peter edderkop”, “Jinglebells”, “We are the champions” er den seneste udfordring og mange flere…”Lærkerede” ej at glemme…Og så “En elefant kom marcherende”, hvis i husker den. Jeg begyndte at synge den til tandbørstningen for ham, og den hang åbentbart ved, så nu synger han den om og om igen=:)
Men så i gar aftes lagde jeg Bertel og Liv i seng samtidig og gik ud af soveværelset….Liv brokkede sig som sædvanligt lidt, og jeg ventede udenfor døren lidt…Efter vel halvanden minut af hendes “brok”, begyndt Bertel at synge “En elefant kom marcherende”, og hun blev ganske stille!
Han stoppede efter et vers, og hun begyndte igen, så han sang atter engang, og hun blev stille igen….
Jeg gik ned og tændte for baby-alarmerne, og i dem hørtes hans skøn-sang endnu, og ikke en lyd hørtes fra Liv=:) Efter et lille stykke tid stoppede han helt og der var stille i soveværelset. Liv var blevet sunget i søvn af din kære storebror=:)
Endnu et udtryk af søskendekærlighed, må man sige! Hvor er jeg dog taknemmelig over mine vidunderlige børn……
