I går var en “nede”-dag….. Hvorfor?…tja…. ved det ikke…. Tirsdag var vi hjemme….Benny, børnene og jeg…..Bertel rendte hele formiddagen med Farmand ude i værkstedet…..Så hygsomt=:)Og Liv ved mor, og mis lige i nærheden….
Om eftermiddagen til gymnastik med Bertel, min veninde og kæreste gav aftensmad, en dejlig gestus=:)
Da vi kom hjem og fik puttet børnene var jeg træt…. Så træt så træt….Kunne slet ikke holde hovedet oprejst, så jeg gik i seng kl 21…..
Næste morgen vågnede jeg og mærkede, at denne dag var ikke god…Ikke til min fordel….. Det bedste ville være, at jeg blev liggende i sengen, men med 2 morgenfriske unger, er det ikke lige så nemt….. Men mit sind var træt og dystert og sørgelig….Af ingen grund…Jeg havde bare lyst til at græde hele tiden….. Som sagt ingen grund….
Børnene kom i dagpleje, men allerede inden vidste jeg, at jeg intet ville få lavet den dag….Så da de var afleveret gik jeg hvileløst rundt og….ja….savnede dem….Jeg savnede dem så frygteligt! Men jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg skulle altså have lavet noget…Så jeg kørte en tur….Måske hjalp det…..
Men nej….Da vi nåede middag, var savnet for stor! Så jeg hentede mine børn, for jeg fik jo intet lavet alligevel, og jeg havde brug for dem her hos mig. Ikke for nogen særlig grund…Andet end mit savn…..
Tænk at kunne savne noget, man har lige her næsten hele tiden….
