Nytår
december 31, 2007 af lotusse
Så sidder jeg her…..
Nytåret 07/08….
Vi har fået aftensmad (hamburgerryg med ovnbagte kartofler og grøntasager samt bearnaissesovs), skudt en lille sortimentspose af med nytårsskyts, hovedsageligt for Bertel (og Bennys) skyld, og Benny er afsted i taxa, kommer måske igen, og ungerne er puttet.
Udenfor lyder bragene, bittesmå og kæmpestore, kan vist ikke være helt lovligt det hele, så Liv vågner ind imellem…..
Vi laver normalt ikke det helt store nytårsaften….Benny kører taxa, og jeg vil gerne være herhjemme af en eller anden grund…måske katten?
I går var vi til et dejligt hygge-jule-tamtam med nogen af verdens bedste mennesker…..Nogen, som jeg, når tankerne flyver, slet ikke kan forstå har valgt mig som en af deres….. Men som jeg takker dybt for at have gjort det…. For de har beriget mit i liv i en positiv retning og jeg føler, at jeg bliver mere positiv sammen med dem…… At de negative sider, som ellers godt kan komme frem i mig, bliver blæst bort…..
Jeg kunne skrive meget om året, der gik, for der er sket så ufattelig mange dejlige og skønne ting, men også dårlige ting, desværre….. Men heldigvis flest af de gode…..Jeg kan ikke nævne alle her, men selv om de ikke bliver nævnt, er det ikke fordi, jeg ikke sætter dem højt…..
Min datter kom til verden….. Vi har nu 2 helt vidunderlige børn, som jeg elsker over alt på jorden og aldrig vil miste!
Vi blev gift…. I al hemmelighed nede i det sydfynske, en dejlig ferie=
Min storesøster fik konstateret E.T…… Noget hun må leve med resten af livet…..
Jeg har fundet 2 vidunderlige kvinder at være sammen med…..Selv vores mænd kan sammen=;D Og ikke mindst vores børn! Se, det har virkelig beriget mit liv!
Jeg har haft min legestue med dejlige mennesker…… Og lukket den igen……
Heldigvis føler jeg, i dette øjeblik kl. 20.30 nytårsaften, at dette år har været godt….. På trods af indre konflikt mht bopæl, forhold, arrangement osv….. Men mit år har været godt…..Så det må have været overvejende positivt!
Og jeg ved, at mange siger, at tiden flyver afsted med små børn…..Og både og, må jeg sige…… Når jeg tænker på alle de ting, vi har lavet, og alle de steder, vi har været i år som familie, så synes jeg faktisk, at vi har nået meget….Og det til trods for en meget kort og ikke særlig varm sommer……
Så jo, et godt år! Lad os håbe, at det næste bliver lige så godt!