Jeg havde en dårlig oplevelse i går…. Og i dag ærgrer det mig, at min pligtfølelse overfor familien gik ud over min søn….. Jeg vil ikke gå i detaljer her….Ikke fremstille nogen her……
Jeg har konfronteret personen med det, men har ikke fået svar…..
Men jeg lover mig selv, at aldrig nogen sinde igen skal nogen tale til mine børn på den måde, som jeg så tit selv har måttet finde mig i, da der ikke var til at give igen.
Og jeg gav ikke igen i går med det samme….Jeg prøvede at svare Bertel roligt i larmen….. Også 2. gang…. Men 3. gang gav jeg svar på genmæle.
Jeg tror ikke, håber ikke, at det var bevidst…. Alle kan have en dårlig dag…. men ikke så dårlig at uskyldige små skal stå for skud…..
Jeg græder indvendig bare af tanken…..At jeg ikke sagde noget første gang.
Bertel sagde også derefter flere gange, at han ville hjem….Men igen lod jeg pligtfølelsen gå før mit barn. Dette sker ej heller igen.
Jeg skylder ingen noget, der kan sættes før mine børn….
Verbale udgydelser kan være så hårde…..
