Jeg har lige puttet mine dejlige unger til ro…..Liv er knap 7 måneder, Bertel 2 år ældre…..
Vi sover alle i samme rum….. Det er rart at have dem i nærheden…… Hyggeligt….. Ind imellem ligger i også 4 i sengen=:) De bliver aldrig nægtet at komme op til os. Bertel kan godt vågne midt nat og sige “Jeg vil gerne op i stor seng”, og så kommer han selvfølgelig op til os…. Og forhåbentligt ligger han stille=;)
Liv ammer jeg endnu….. Så når hun vågner første gang kommer hun over, og vi ligger ned og ammer…. Dejligt, at det kan lade sig gøre, for så kan jeg halvsove imens… Oftest får jeg hende ikke lagt tilbage…. Men det gør ikke noget…. Vi sover jo alligevel….. med børnesengene helt oppe af vores.
Her til aften blev de puttet samtidig, som de oftest gør….. Liv skulle lige have en “natpat”, som vi kalder det….
Da hun var færdig, begyndte hun at sige små lyde…. Bertel fangede den hurtigt, og pludselig lå de og skraldgrinede sammen, smatidig med at de skiftedes til at sige lydene=:)
Det var så sjovt at være vidne til, at jeg selv måtte le=:) Så dejligt at høre, at de har fornøjelse af hinanden….. Jeg kan høre i babyalarmen, at de stadig tager sig en lille “snak”=:)
Kommunikation på et højere plan?
