Mere søskende-kærlighed….
I går skulle jeg ud og hente Liv ude i barnevognen, da vi skulle i bad og så i by….Min veninde Marlene er her….Jeg siger, at jeg henter Liv nu, og jeg opfanger da godt nok, at Bertel piller ved døren til ovenpå, men tager ikke videre notits af det, da han jo gerne må det.
Jeg går ud og får Liv med ind, og da jeg er kommet ind, hører jeg pludselig Bertel skrige ovenpå, og giver derfor Liv til Marlene.
Jeg styrter op af trapperne, da jeg selvfølgelig tror, at der er sket noget….
Og dér står Bertel med vores anden babyalarm i hænderne og skriger : “Liv er væk!”
Jeg prøvede at berolige ham ved at sige, at hun var nedenunder, og at jeg havde taget hende ind, men han græd og græd og sagde, at hun var væk, og at hun skulle være derinde (i soveværelset)….
Så jeg tog ham i armene og bar ham nedenunder til hans kære lillesøster, som da heldigvis ikke var blevet væk. Så dejlig han er, min dreng=:) Og Liv også, selvfølgelig=:)
Nååååå…..hvor sød en historie