Vægelsind…..
Noget man har i frygt for at vælge forkert? Er man født sådan eller er det en tilkommen evne bundende i den forvirrende og aldrig fastlagte barndom?
Er det fordi, man aldrig har boet samme sted i længere tid af gangen, fordi ens forældre ikke selv kunne finde ro?
En higen efter noget andet, som ikke engang kan sætte ord på?
Og er det fordi man mener, at det er bedre for børnene et andet sted og i så fald hvorfor? Hvorfor skulle et andet sted blive bedre? Hvorfor er det her ikke godt nok?
Så mange spørgsmål uden nogen til at give svaret……Bunder det hele i et kaos af en opvækst uden særlig mange faste holdepunkter, hvor man hele tiden måtte overbevise sig selv om, at i morgen ville det blive bedre, for det kunne ikke andet?
Hvorfor ikke bare gribe lykken, som jo i bund og grund er lige foran en og lade sig rive med i livets fest?
Kunne man blot finde svarene på disse spørgsmål…….
