Dagbog?
juni 8, 2007 af lotusse
Dette her er vel nærmere som en skolepiges dagbog bare med lidt andet indhold….
Ikke så dybsindig som andres, men den er min….Og det er vel hovedsagen….
Det klogeste, jeg vel nok har sagt til dags dato:
”Det, jeg fortryder mest ved at have fået børn nu, er, at jeg ikke har fået dem noget før”
Og det mener jeg stadig….Det er set ud fra tidslinien…hvis jeg nu havde fået den som 20-årig frem for den første som 27-årig, så ville jeg have haft 7 år mere sammen med dem, før jeg dør!
Det er nok den værste tanke, som jeg til yider får…..Ikke at skulle følge sine børn hele deres liv….Ingen ved jo, hvornår man dør, bare at vi gør det alle sammen….Og det er faktisk lidt skræmmende….
Jeg er bange for døden….Og bange for at folk omkring mig skal dø…..Mine børn, min kæreste, min familie og mine venner…Og nu kom tårerne…Blot et spørgsmål om tid…. Og hvorfor? Ingen ved jo, hvad der sker….Måske er der et liv efter døden, måske ikke….Måske er der et Himmerige, måske ikke….Måske er der et helvede, måske ikke….
Men lige meget hvad, vil det alt sammen betyde, at man bliver skilt fra det og dem, man holder af, og som forhåbentligt holder af en….
Puha….ikke mere om det nu….Egentlig var min tanke, inden jeg begyndte at skrive, at jeg ville fortælle om denne fantastiske varme og dejlige solskinsdag! En dag, hvor der ikke har været en sky på himlen, ingen særlig vind og ca. 27 grader i skyggen….Og den har jeg fået med mine børn….Det bedste i verden….